Min stemme er et instrument jeg bruger til AL slags musik. Og vi har brug for musik – livemusik! Når vi vil have oplevelser, når stemningen skal løftes, når livet skal fejres. Som sanger kommer man til at røre mennesker, og jeg har været tilstede ved mange af livets store begivenheder, og brugt min stemme til at lokke gemte/glemte følelser frem, smil og tårer. I kirker når et par skulle sige “ja” til hinanden, eller når der skulle tages afsked med en kær ven og partner.
Jeg har sunget både for flere tusinde, og for ét enkelt menneske, ved små og store koncerter, fester og events. I intime dagligstuer, kæmpe øltelte, kulturhuse, i Parken, under et træ – sågar på et krydstogtskib fyldt med Elvisfans!
Klik her og e-mail mig, hvis du vil booke en koncert.
Her er nogle idéer til hvad du kan booke mig til:
Koncerter – caféer, klubber, spillesteder, kulturhuse, festivaler…
Firmaevents – festen, kurset, som indslag under middagen, prisoverrækkelser, søsætning af containerskibe…
Private fester – fødselsdag, bryllup, jubilæer, housewarming, bisættelse, konfirmation, barnedåb…
Hvor meget plads har du…?
Jeg optræder med bands i alle størrelser. Solo, duo, trio, kvartet, kvintet, sextet (osv), fuldt band, big bands, brass bands, harmoniorkestre, klassiske orkestre, kor…
Hvad vil du høre…?
– Jazz, tjek feks. min trio med Bo Stief og Ole Kock Hansen, eller med Ernie Wilkins Almost Big Band under Music & Media.
– Soul/rythm&blues/rock/funk, tjek KK Soul Band under Music & Media
– Pop, dansk, viser